Blog: Charlotte og Silje Bakken

Charlotte og Silje

Optakt til Herning Horse Show 2017

Juniorblogger Charlotte har i denne uges blogindlæg snakket med berider Silje Bakken fra Bakken Dressage om, hvordan Silje forbereder sig til Herning Horse Show

Silje_ImageResizer

Hvem er Silje Bakken?

Silje Bakken kommer fra Hamar i Norge. Hun kom til Danmark i 2004 for at starte på berideruddannelsen.  I 2011 blev hun examineret berider. I hele læretiden
var hun elev hos Per Skjærbæk, Priess Stutteri, på Mors. Fra afslutningen af uddannelsen og frem til dec. 2014 har Silje arbejdet på samme sted.
Både under uddannelsen og i det senere ansættelsesforløb red og fremviste Silje flere hingste fra Tailormade Horses.
Dec. 2014 blev hun selvstændig og driver i dag Bakken Dressage sammen med kæresten Berider Michael Møller Flintrup.
Resultater 2016:
Silje Bakken & Bøgegårdens Santiago blev samlet nr. tre i Champion of the Wi  nners i Stockholm
Silje Bakken & Bøgegårdens Santiago bedste 6 års ved Sweden international horseshow
Silje Bakken har kvalificeret 5 heste til DV’s Ungheste Championat i Herning 2017
Nr. 4 ved unghestechampionatet i Herning 2016 med Bonjour Majlund.
  • 3 heste kvalificeret til unghestechampionat i Herning 2016. 2 af dem i
    top 10 på landsplan.
  • Højgaardens Miss Unique aflagde højeste rideprøve og tildelt guldmedaljehoppe ved eliteskuet 2015
  • Vinder af indledende DSA for 5 års dressurheste i Billund med hingsten Bøgegårdens Santiago, august 2015
  • Nr. 5 ved unghestechampionatet i Herning 2015 med Vadestedets Daylight
  • Deltagelse ved Ungheste VM i Verden for Norge i 2012 + 2013 med hingsten Eks Ment II Be
  • Vinder af egnethedstest, Tailormade Ralph Lauren (2012)
  • Flere topplaceringer i DRF’s unghestene championat med dressurhingstene
    Tailormade Lancelot (nr. 3, 2009)
    L’espoir (nr. 2, 2010)
    Tailormade Attention (nr. 2, 2012)
    samt Tailormade Ralph Lauren (nr. 4, 2012)
  • Flere placering op til MA-springning samt Intermediaire II dressur
  • Individuel Norgesmester for ungryttere i 2004 samt for hold i 2004,
    2005 og 2006.
Bakken_ImageResizer

Hvordan forbereder du hestene til Herning?

1. Hvordan gør du hesten klar til stævner/Herning?
I hverdagen rider jeg løsgørende og giver styrke med temposkift og overgange. Jeg mærker altid efter, hvornår hestene bliver trætte, og føler efter om de blive lidt ømme i kroppen, og så afstemmer jeg træningen efter hvordan hestene har det fysisk og mentalt. Ugen før stævnet bygges hestene lidt op og får en fri dag i ugen op til stævnet. Mentalt træner vi hestene i forskellige haller og får redet programmer igennem, så de får kigget på andre omgivelser.
2. Er det stressende at starte stævner som hingstekåringen i Herning?
Jeg bliver ikke nervøs,  men jeg bliver mere fokuseret og klar på den måde føler man sig også mere velforberedt. Vi vil gerne gøre vores bedste, og mærker derfor også efter hvordan hesten er netop den dag.
3. Ordner du selv hesten til stævner og hingstekåring?
Jeg laver en plan, er med inde over og tjekker at alt er klart. Det giver en rar følelse at have en finger med i spiller. Det er kun, når jeg har min faste groom Cille med, så har jeg ikke brug for at være med inde over, så er alt bare klar og hesten er på opvarmning til aftalt tid. Men jeg synes, at det er hyggeligt selv at gøre hesten klar, men til et så stort show som hingstekåringen i Herning, er det vigtigt at have dygtige grooms med – for det er ikke muligt at gøre det hele selv med så mange starter.
4. Hvordan forbereder du alle hestene der fx. Skal med til Herning?
Forskellen fra Herning sammenlignet med andre stævner, er den store kulisse – og det er svært at forberede hestene på. Det vigtigste er, at hestene bliver trygge ved rytteren og falder lidt til ro i de nye omgivelser, så bliver det lettere at ride rundt på hestene.
5. Hvordan forbereder du dig selv på et stævne som Herning?
Jeg passer min seng og får en god nats søvn, ingen fester op til, men får hvilet. Spiser ordenligt sund mad. De sidste timer før jeg skal ride, spiser jeg kun let mad som en banan og noget vand.
6. Hvad hjælper dine grooms dig med til Herning?
Pakker alle tingene hjemme fra, lægger tingene frem og sadler alle heste op. Men de pakker også stævneskabe,pudser alt udstyr, og fodrer hesten på aftalte tidspunkter.
7. Er det hårdt at ride så mange heste som du gør i Herning?
Jeg er glad for at ride så mange heste, og det gode er, hvis man er lidt træt så hjælper det at komme op og ride. Man er naturlig træt.
Tip: Vigtig at ride med teknik og ikke bruge kræfter.
 
8. Er det hårdt at ride den sidste hest bl.a til hingstekåring og store stævner?
Ikke hårdt, men man kan føle sig lettet, når det er slut og der er hilset af for sidste gang i denne omgang.
9. Hvordan slapper du af uden heste?
Så vil jeg gerne være sammen med min kæreste eller besøge familien og biograffen med en veninde. Spise noget god mad og se en god film. Få noget andet tøj på end ridetøj.
10. Hvor mange heste skal du have med til hingste kåring?
4 heste til ungheste championatet, 2 hingste i gangarts klasserne og en 3 års hingst, der skal rides søndag hvis den kåres.
Jeg glæder mig til at se Silje i Herning, og følge med i hvordan det går.

Video med Silje Bakken

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account