Blogindlæg fra Sabrina: Fra brækket ben til fynsmester!

n5

Kære Læsere

I mit sidste blogindlæg fortalte jer om hvad det ville sige at genoptræne en hest efter den har stået stille med f.eks. en skade, sygdom eller bare har haft en længere ferie. Herefter fortalte jeg lidt om ponyen, Ronya som jeg selv har under genoptræning, efter hun har stået med smerter i ryggen.

I dette indslag vil jeg fortælle jer en ganske særlig historie om ponyen Mette som jeg springer meget på og har med rundt til både undervisning kurser og stævner i dag :)

n51

Fra brækket ben til fynsmester

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte slutte eller begynde, men jeg prøver her:
En kold dag i året 2011 havde jeg og en veninde været ude og shoppe i Rosengårdscentret, vi havde selvfølgelig også været forbi rideudstyrsbutikken for at købe lidt til ponyerne. Da vi kom ind i stalden var humøret højt og vi glædede os til at komme ud og ride. Men så skete der noget helt uventet og det gode humør faldt langsomt. Jeg kiggede rundt i stalden og kunne se at alle hestene var taget ind, men der manglede en?   Hvor var Mette henne. Jeg forstod det ikke og løb ud mod folden for at se efter hende. En af pigerne fra stalden kom mig i møde og fortalte mig at der var noget helt galt med Mette. Hun kunne næsten ikke gå. Jeg kom hen til folden hvor to andre fra stalden var ved at hjælpe Mette ud derfra. Efter 20 min havde vi omsider fået Mette ind i sin boks. Dyrlægen kom ud og kunne konstatere at benet var brækket. Han sagde at benet havde chancer for at kunne blive hel igen, da det var ramt meget heldigt.  Men han kunne ikke på nuværende tidspunkt sige om hun blev ridehest igen. Det var en stor og svær beslutning om hun skulle aflives eller om hun kunne få lov at blive og se tiden an. Vi valgte dog og se tiden an. Mette fik forbinding om benet og måtte nu få boksro i et halvt år frem.

n53

...

Det var nogle hårde måneder og for at tiden ikke føles for lang for Mette brugte jeg rigtig meget tid ved hende i boksen. Jeg sad hver aften og læste lektier inde ved hende, vi lavede strækøvelser med gulerødder og en masse klikker træning. Dyrlægen kom jævnligt ud for at tage røntgen foto af benet og for at tjekke om alt var som det skulle være. Dyrlægen sagde at benet kom sig fint. Jeg var lettet hver gang jeg hørte denne sætning. Løbende måtte jeg også skifte hendes forbinding.  Det var hårdt arbejde og tanken om, om hun blev ridehest igen var meget hårdt for mig.

n52

...

Efter 5 måneder med boksro var dagen vi havde ventet på endelig kommet Mette måtte komme på fold og vi måtte så småt påbegynde et genoptrænings program som vi havde fået lavet i samråd med dyrlægen. I starten måtte jeg ikke sidde på hende, det var små gåture som blev til længere ture. Herefter blev det til et par ugers skridt og så måtte vi endelig langt om længe starte op på interval træning. Under denne periode kom dyrlægen også ud og tjekkede hende og jeg fik meget ros for mit store arbejde med Mette. Da vi fik grønt lys for det, kunne vi begynde at træne normalt dressur samt så småt begynde at sætte springningen på. Det var en længere proces og efter et par måneders genoptræning, var hun nu klar til at ride undervisning.  Vi kom ud til Ove på OL hestecenter, hvor vi startede op med undervisning. Efter at have været afsted nogle gange, valgte vi at tage hende med til vores første stævne i to år, Fynsmesterskaberne for fjordheste.

n54

...

Den første klasse vi red var en klasse uden for mesterskaberne. Her røg jeg af, da mette var lidt for ivrig.  Jeg slog ryggen men var ellers okay. Den sidste klasse vi skulle starte var fynsmesterskaberne. Jeg havde besluttet mig for, at hvis Mette viste tegn på ikke at ville spring, så skulle vi aldrig springe sammen igen, for så ville det jo skyldes at hun stadig havde ondt. Så det var svært at ride ind på banen og ride denne klasse. Jeg ved faktisk ikke hvad der skete men så snart vi kom i gang var det som om at alt bekymring gik væk og vi nyd begge to hvert et spring vi kom over –  da vi kom ind i anden hovedrunde var det fuldstændig det samme og i omspringning var det som om vi havde kigget på hinanden og blev enige om at nu gav vi alt hvad vi havde i os.   Jeg var så lettet da der blev sagt i højtaleren at vi havde en fejlfri runde. Wow, tænk at vi gjorde det! Vi blev kaldt til præmie overrækkelse – Jeg og Mette havde vundet klassen. Vi var blevet fynsmeter i springning 2013 for fjordheste. Det var så vildt – et stort øjeblik. Jeg havde både vundet fynsmesterskabet og jeg havde fået min pony tilbage som nu havde vist over for mig at hun brænder for springningen og at hun nyder det. Hun var blevet ridehest igen. Det har været et af mine særligste øjeblikke i mit liv. Jeg havde fået min pony tilbage <3

Tak for i læste med. I mit næste indslag ville jeg fortælle lidt om hvad jeg og Mette bruger tiden på i dag 😉   

Mange Hilsner Sabrina  – Sabrinas Horseteam

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account