Silje og ponyerne har været til Ecco Cup

Armando ved Ecco Cup i Sundeved

armando ecco 2

Vi har været til første kvalifikation af Ecco Cup i Sundeved....

Siden i sidst har hørt fra mig har jeg været til landsstævne i Sundeved, 1 kval. af Ecco cup.
Begge ponyer var i topform, og de leverede begge 3 gode ture – selvfølgelig med nogle småfejl, men småfejl kan man vel altid finde, hvis man er kritisk nok.
Jeg gik videre til A-finalen med dem begge, hvilket var vildt dejligt. På finaledagen red Arthur og jeg vores bedste kür til dato, han var vildt fin på banen og musikken passede bare perfekt. Vi endte samlet som nr. 5, i den første Ecco cup kvalifikation.
Det var min debut i kür på Armando, så det var jeg rimelig spændt på hvordan skulle gå, men det gik overraskende godt. Armando var super sød, men der var dog noget vi skulle hjem og justere lidt på, i forhold til koreografien og musikken. Men det var dejligt endelig at få det afprøve til et stævne. Vi endte samlet som nr. 8. Alt i alt var det et super stævne, med søde mennesker og god stemning.

Arthur

arthur junior 2

Træning og programridning

Dagene efter et stævne plejer jeg altid at give ponyerne nogle lette rideture, som består af løsgørende ridning, hvor det foregår i en dyb holdning og en masse sidebevægelser for hele tiden at holde dem smidige.
Vi har dog som en regel, at jeg skal øve programmer mindst en gang om ugen, så ponyerne og jeg hele tiden holder det ved lige.
Nu hvor vi går ind i en travl stævne sæson med mange landsstævner, plejer jeg også at øve mine kür-programmer regelmæssigt, så jeg har helt styr på, hvor jeg skal være på banen i forhold til musikken, så det ikke lige pludselig kommer bag på mig, når jeg kommer til stævne.
arthur junior

Lykkehøjs soulmate

soulmate junior 1

Ny hest i træning

Det næste landsstævne jeg har i vente, er 2. kvalifikation af Ecco cup i Hovgaard på Fyn og det afholdes i maj d. 19-21, hvor vi regner med at begge ponyer skal med.
Så der er alligevel et godt stykke tid, inden vi drager afsted til næste landsstævne, som jo er i Hovgaard. Men vi vil selvfølgelig tage til et par distrikt stævner, så ponyerne ikke skal være væk fra konkurrencebanerne alt for længe, inden næste landsstævne. I ugerne mellem landsstævnerne, kører vi regelmæssigt til Aarhus til træning hos Søren Vallentin, det er forskelligt om begge ponyer er med, eller det kun er den ene. Det kommer lidt an på, hvordan det passer med skole, arbejde osv.
Udover mine to egne ponyer, rider jeg også en 5-års pony for stutteri Lykkehøj ved navn Lykkehøjs soulmate, så der er i hvertfald nok at se til i min hverdag.
 
Mange hilsner Silje

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account