Springtræning er det ugentlige højdepunkt

15036265_1211869198851995_5993221492124617763_n

Springtræning er det ugentlige højdepunkt

Som skrevet i sidste blog, ville jeg uddybe lidt mere om min springtræning generelt.
Jeg havde håbet at kunne sende en super god springvideo med til jer, fra træningen i tirsdags, men Merkur var simpelthen så skræmt pga. en silo, der blev fyldt op med foder lige uden for ridehuset.

Det påvirkede desværre vores træning rigtig meget, så vi fik nogle trælse runder.
Jeg håbede, at vi fik nogle gode ture til stævnet søndag, men der var vi begge så våde, kolde og trætte af det danske vejr (der var desværre udendørs opvamning), at det heller ikke blev særlig god ridning. Jeg havde også Pjuske med, men jeg lavede desværre nogle dumme rytterfejl, så vi fik nogle fejl med hist og her. Op på hesten igen til næste gang
*
Vi mister dog ikke modet, Merkur og jeg tager til springtræning igen i denne uge og til stævne igen på fredag – så håber vi, at vi finder melodien bedre der!

Stephanie nn

Springtræning er det ugentlige højdepunkt

Springning har altid fyldt meget i min træning med heste, da jeg klart synes, at det er det sjoveste. Heldigvis er Merkur lige så glad for at springe som mig, det meste af tiden. Han har virkelig talent for det, hvilket gør at det er mega sjovt. Vi springer hver tirsdag aften på Fyens Rideklub ved Morten Grøftehauge. Ham har jeg redet ved i 3 år nu, og han har virkelig haft en stor betydning for vores springning. Mens jeg har redet ved ham, har jeg både vundet DM, FM og EM for fjordheste, samt klaret mig rigtig godt til distriksstævner.
Springningen er ugens højdepunkt for mig, for det er der hvor den daglige træning går op i en højere enhed. Alle de små ting vi træner i hverdagen hjemme, hvor Merkur skal være smidig, have skuldrene på plads og reagerer hurtigt frem på mine ben, er det vi får testet af til springtræningen.

Den måde som springtræningen er bygget op på hos Morten, synes jeg fungerer rigtig godt. Vi starter gerne med at varme op på en enkelt spring eller noget tempospring, for at få hesten varmet godt op og få gjort den smidig, uden der er for stor belastning på. Herefter springer vi nogle spring efter hinanden, enten på en svær linje eller med nogle svære vendinger for at vi ryttere lige bliver skarpe i hovedet. Så springer vi gerne to baner hver  med forskellig højde. Den første bane er en slags opvarmningsbane, hvor vi ikke springer helt så højt som vi egentlig kan, men hvor vi lige får en fornemmelse af at ride en hel bane rundt. Til sidst bliver springene sat op til den højde, der passer til dagsformen  dvs. hvis Merkur springer godt og er flyvende, så springer vi gerne 105-115 cm i bane, men hvis han er knap så klar på opgaven, så springer vi mere 90-100 cm. Morten er rigtig god til at se, hvornår hesten er klar til at blive udfordret, og hvornår den bare skal have en god tur. Det er fedt med en træner der 100% forstår, hvordan hver enkelt hest skal tackles.

13433281_1088627251176191_1286789028178379142_o

Jeg øver mig hele tiden

Når jeg ikke springer på FYR om tirsdagen, kan jeg ind i mellem finde på at springe nogle enkle små spring hjemme, hvor jeg står. Det er mest for at Merkur skal synes det er sjovt og nemt nogle gange, og for at jeg får trænet mit øje til bedre at se afstande. Det er nemlig alfa og omega, når man skal springe. Hvis afstanden ikke passer, så får man et dårligt spring eller i værste fald stopper hesten. Springning er et samarbejde mellem hest og rytter. Rytterens fornemste job er, at få tilridningen til springet til at være så nemt og problemfrit for hesten – for så kan hesten udføre dens job, nemlig at springe over, på bedste vis. Det kan lyde nemt, men det kan være virkelig svært at praktisere – jeg øver mig hele tiden!

Jeg har fundet en video af en springtræning i januar, hvor Merkur og jeg springer en super god bane på ca 110 cm. Vi har nogle enkelte spring hvor afstanden ikke helt passer, men Merkur er så mega sej at han springer alligevel. Nogle gange kan han finde på at stoppe, hvis det slet ikke er muligt for ham at komme over, hvilket er helt fair!
Vi glæder os til næste uges springtræning, trods denne uges udfordringer både til træning og til stævne 

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account