Vidste du at…?

ålstribe

Vidste du at....?

….en ål er en stribe mørke hår ned langs midten af hestens ryg. Ål fandtes hos de urgamle hesteracer.
Nu ser man dem hos heste som er i familie med de meget gamle hesteracer. De har ofte mørk hud, som f.eks. fjordheste. Nogle heste med ål har også “midtstol”, som er den mørke stribe manhår midt i manen og “halefjer”, hvor en del af hestens hale er mørk og resten er lys.

hestepærer

…..en hest laver hestepærer mellem 15 og 18 gange på ét døgn. Det er ikke så mærkeligt, at vi har nok at gøre med at muge ud efter vores heste. Det er lettest at fjerne hestepærerne med det samme, så de ikke bliver rodet sammen med strøelsen. En del steder muger man også ud på hestenes folde. Nogle heste, som går i løsdrift, går i dybstrøelse. Det betyder, at man bare strøer halm oveni hele året og så muger man ud to gange om året med en traktor.

ponyvæddeløb

….det hedder væddeløb, fordi man vædder om, hvem man tror, der kommer først over målstregen. Der er væddeløb inden for både trav og galop. I galop er det fuldblodsheste, som konkurrerer om hvem der er hurtigst, men der er også løb, som kun er åbne for specielle racer som f.eks. arabere. Ponyer kan deltage i både trav-og galopløb, som er lavet specielt for ponyer.

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account