Vidste du at…?

Ridestøvlerl

Vidste du at....?

….Schenklen er det stykke på rytteren, som går fra knæ til fodled. Det vil sige underbenet. Rytteren bruger schenklen sammen med sædet til at drive hesten fremad. Schenklen hører til det, man kalder rytterens primære hjælpere, som er schenkler, sæde, hænder og vægt. Schenklernes fremaddrivende virkning kan forstærkes med pisk, sporer og stemmen, som er de sekundære hjælpere

Spansk hest

….pura rasa espagnola (forkortes P.R.E) er en gammel spansk hesterace, der stammer fra den iberiske hest. Den kan være skimmel, brun, rød eller sort, og hopper skal være mindst 150 cm i stang, mens hingste mindst skal måle 152 cm. De største eksemplarer af racen er op til 168 cm. Den er temperamentsfuld, men samarbejdsvillig og intelligent, og så egner den sig bedst til dressur. Den første P.R.E – hingst kom til Danmark i 1994.

fuks

…en fuks er en rød hest. Udtrykket stammer fra det engelske “fox”, der betyder ræv. En rød hest er altså rævefarvet! For at en hest er rigtig rød/fuks, skal manen have samme farve som hårlaget. Den røde farve slår ikke så stærkt igennem i avlen. Man siger, at den er recessiv. Alligevel er der flere racer i Danmark, som f.eks. frederiksborghesten og den jyske hest, hvor den røde farve er dominerende.

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account