6 trin til en blødgjort hest

8-tal

Et 8-tal er en slangegang på to buer, som du laver to gange lige efter hinanden, så det bliver til to cirkler. Her gennemgår Andrea et 8-tal, som fylder hele ridebanen. På den måde er det nemt at få cirklerne lige store, fordi du bare skal dele ridebanen op i to lige store dele. Samtidig har du god plads til at styre hesten rundt.

Halve parader før øvelsen

Her starter ekvipagen på billederne på venstre volte og begynder på øvelsen ved bogstavet A. For at få hesten gjort opmærksom på, at der skal til at ske noget nyt (og gå til biddet og bære sig rigtigt), skal du lave en eller flere halve parader inden øvelsen. Det er også en god idé at gøre det, når du er i gang med øvelsen, for at undgå at hesten løber for stærkt. Du laver en halv parade ved at klemme med dine lår, give lidt “slip” med dine schenkler (ben) og samtidig tage let fat i tøjlen. Efter et par skridt rider du fremad igen. Lav de halve parader et stykke tid før A, så hesten har god tid til at blive forberedt på øvelsen.

Bøj hesten i hjørnet

Lidt før hjørnet begynder du at stille hesten til venstre = indvendig side (mod midten) ved at tage lidt mere fat i den indvendige tøjle samtidig med, at du giver lidt slip på den udvendige. Samtidig lægger du din indvendige schenkel (mod midten) godt ind til hesten lige bagved gjorden, så den bliver ved med at gå ude på hovslaget. I hjørnet bøjer du hesten i hele kroppen ved at lægge din udvendige schenkel (det ben, der peger ud mod barrieren) lidt længere bagved gjorden. På den måde “skyder” hesten heller ikke skulderen ud. Efter hjørnet retter du hesten ligeud igen og lægger din udvendige schenkel frem lige bagved gjorden igen.

124168_ms_01_IMG_1129

Drej hesten ind mod midten

Midt imellem F og B begynder du at dreje hesten ind mod midten ved at lægge din udvendige schenkel lidt længere tilbage igen og klemme lidt mere til hesten. Samtidig tager du lidt mere fat i den indvendige tøjle (men kun et kort øjeblik, for hestens hoved skal hele tiden pege i bevægelses-retningen og ikke for meget ind mod midten, så den mister balancen). Husk, at cirklerne skal være bløde og ikke kantede. Lidt før midter-linjen retter du hesten ligeud og sigter mod E. Når du rider over midten, laver du igen en halv parade. Herefter begynder du at bøje hesten til højre på samme måde, som du gjorde til venstre side. Nu skal du have “tegnet” resten af 8-tallet ved at vende ind over midten én gang til lidt før B.

Slangebue

Den næste øvelse, Andrea vil fortælle dig om, er en slangebue 5 meter indenfor hovslaget langs med langsiden F-B-M. Toppen af buen er midt imellem hovslaget og midter-linjen. Buen skal være blød – ikke spids som toppen af et isbjerg.

Støt hesten når den drejer

3292_AMT_10_899_9931

Ved A laver du en halv parade og bøjer hesten rundt i hjørnet ligesom ovenfor. Lidt før F laver du igen en halv parade og giver hesten tegn til at dreje indenfor hovslaget. Det gør du ved at lægge din højre schenkel et stykke bagved gjorden og klemme lidt mere med den, tage lidt mere fat i den venstre tøjle og give lidt slip på den højre. Samtidig skal du støtte med din venstre schenkel lige bagved gjorden, så hesten ikke skyder skulderen ud.

3292_AMT_10_899_9936

Ret hesten ligeud

Lige så snart hesten har sluppet hovslaget, retter du den ligeud et par skridt og sigter midt imellem B og X. Derefter bøjer du hesten til højre, indtil du er midt imellem de to bogstaver. Så laver du endnu en halv parade og rider lige frem nogle få skridt. Derefter bøjer du igen hesten til højre og sigter mod M. Nu retter du igen hesten ligeud. Lidt før M laver du endnu en halv parade, før du bøjer hesten til venstre. Så har du lavet en slangebue!

3292_AMT_10_900_0020

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account