Julefræs på Billund Travbane

Ida Lyngholm Bjerregrav er 11 år gammel, hun har gået til ponytrav et par sæsoner, men endnu ikke erhvervet sig licens. Det er der en god grund til, da Ida er født med en kromosomfejl, som gør at hun indlæringsmæssigt er sat lidt bagud i forhold til hendes alder. Men det afholder bestemt ikke Ida fra at lære om heste, de er nemlig hendes allerstørste passion. Når Ida bevæger sig omkring hestene, glemmer hun alt om tid, sted og hendes handicap. For Ida findes der intet bedre end tiden i stalden. Om det så er at ordne boksene, feje staldgangen, pudse udstyret eller strigle, trække, ride eller køre med ponyerne.

^E8BD5FE03673B177ACD4379E5817CADDBB9A66A4D5213717C6^pimgpsh_fullsize_distr

Ida Lyngholm Bjerregrav og gotlandsrussen Arrak på træningstur til Jydsk Væddeløbsbane

– At Ida brænder for hestene, er der ingen tvivl om, hun ringer gerne flere gange om ugen for at høre, hvordan de har det, siger Iben. Jeg har Ida i aflastning så meget, som det er muligt. Når hun er hos mig, bruger vi så meget tid i stalden, som vi har til rådighed. Når Ida er sammen med hestene, er hun en helt anden, hun koncentrere sig og nyder al omgang med hestene. De giver hende ny energi og en ro inden i, som hun ikke finder andre steder. For Ida er det lige meget, om hun rider, kører eller nøjes med at trække rundt med hesten eller ponyen, samværet med hesten er nok.

For Ida er hestene en kilde til energi, glæde og læring. Ved hjælp af hestene er Ida blevet bedre til blandt andet at tælle. Da jeg var så heldig at lære Ida og hendes skønne familie at kende, kunne Ida tælle til tre, hvis jeg spurgte, hvor mange ben en hest havde, havde den tre, fortæller Iben. Men efter lange skridtture på yndlingsponyen Arrak, hvor Ida og jeg talte om alt på vores vej, gik der ikke mange ture, før ponyen igen havde fire ben.

2

Ida Lyngholm Bjerregrav og Klara Glerup Bak snakker efter en god omgang træning. I ponytrav er der både mulighed for hygge og træning

Travløb for ponyer

På lørdag d. 12 december afholder Billund Pony Travklub årets anden sidste ponyløbsdag. Det er i år 2015 fjerde største løbsdag i Danmark, der er tilmeldt 40 ponyer og 37 ponykuske. For at køre løb på en anerkendt løbsdag under Dansk Pony Væddeløbs Forbund, skal man have licens til at køre ponytrav. Men Billund Pony Travklub har lavet et helt specielt løb for kuske uden licens. Ud af de 37 ponykuske som er tilmeldt til Julefræs i Billund, er der 7 kuske, som endnu ikke har erhvervet sig licens og dermed skal ud og køre et uddannelsesløb. Det er første gang i 2015, at der afholdes sådan et løb. Alle syv er hver tilmeldt med en pony ligesom til helt almindelige løb. Det, der gør løbet specielt, er, at kuskene får en hjælpekusk med i løbet. Hos Billund Pony Travklub vægtes sikkerheden meget højt, og derfor sendes ingen kusk uden licens i løb uden en hjælpekusk. Ida skal selvfølgelig også ud og køre et uddannelsesløb. Her skal hun køre med ponyen Titan Trot med dens vante kusk som hjælpekusk, nemlig Klara Glerup Bak. Begge piger ser frem til løbet og håber selvfølgelig på en topplacering. De fleste ved jo godt, hvad væddeløb handler om, så alle vil gerne ramme målstregen først. Ida glæder sig rigtig meget til løbsdagen, hun kan faktisk næsten ikke vente. At få lov til at køre et løb, er Idas største drøm, så hun glæder sig, som var det juleaften.

3

Gotlandsrussen Titan Trot som Ida Lyngholm Bjerregrav og Klara Glerup Bak skal ud og dyste med til Billund Pony Travklubs Julefræs løbsdag d. 12.12.2015

Planlægning af løbsdagen

Til julefræs går det dog ikke kun ud på at komme først over målstregen, Billund Pony Travklub har også lagt op til, at både ponyer, kuske og hjælpere kommer udklædt. Nogle af børnene har ret store planer for både ponyen og dem selv. Til mandagens træning på Billund Trav, blev der snakket klargøring af ponyer og vogne – men selvfølgelig også udklædning. Der blev nævnt engle, juletræer, julemænd og nisser. Vognene blev pyntet med gran og lyskæder, så det bliver vist en oplevelse for publikum med super godt væddeløb og også masser af jul.

Løbsdagen starter kl. 13.00, der vil være 11 løb, hvor du både har mulighed for at se trav, monté og uddannelsesløb. I hovedbygningen på banen serveres der gløgg, æbleskiver og andet godt til ganen. Der er gratis entré med mulighed for at møde julemanden.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account