Myter om heste

Heste er fantastiske dyr, der gennem tiden har sat fantasien i gang hos mange mennesker rundt omkring i verden. Her får du nogle af de myter, der findes om hesten

En myte er en historie, som man finder på. Nogle gange kan noget af historien godt være sand, men tit er den ren fantasi.

En hest af flammer

I England boede der engang (år 639-709) en munk og troldmand, der hed Sankt Aldheim. Ifølge myten opfandt han en sølvklokke, der kunne få storme til at stilne af. Den ville Paven i Rom, der er Italiens hovedstad, meget gerne se, så han sendte bud efter Sankt Aldheim. Derfor skulle han bruge en hest til at komme helt dertil. Så han lavede en flamme, som han forvandlede til en hest med vinger. På den måde kunne han flyve over vandet. Hesten fik ham til Rom. Men den skulle også have noget at spise, så før de rejste hjem igen, blev den fodret med glødende kul!

Hrimfaxi og Skinfaxi

Her i Norden findes der myten om Hrimfaxi og Skinfaxi. Hrimfaxi er Nattens hest, som trækker Natten henover himlen. Duggen på jorden, som falder, når solen går ned, er Hrimfaxis skumdråber. De drypper ud af munden på hesten, når den tygger på biddet. Dagens hest hedder Skinfaxi, og den trækker Dagen henover himlen i en anden vogn. Skinfaxis man er så lys, at den oplyser Jorden og himlen på én gang.

shutterstock_92336560

Sleipnir

Der er en anden myte om Sleipnir. Det var en ottebenet sort hingst, som vikingernes øverste gud, Odin (gud for krig, kamp, død, visdom, trolddom og digtning), ejede. Hesten kunne løbe lige så hurtigt som vinden. Det var heller ikke noget problem for Sleipnir at bevæge sig både på himlen, havet og Jorden. Det var perfekt for Odin, der godt kunne lide at ride omkring på de steder.

Sleipnir var føl af hingsten Svadilfari og en hoppe. Men egentlig var hoppen jætten Loke (søn af Odin), der havde forvandlet sig. Normalt er en jætte et væsen, som er hadet af både guder og mennesker. Men guderne respekterede Loke, fordi han havde ”blandet blod” med selveste Odin, der jo var hans far. Derfor fik han lov til at bo i gudernes hjem, Asgård.

Historien er, at Svadilfaris ejer, der var en ”almindelig” jætte, ville bygge en mur omkring Asgård. Det ville han gøre på et år. Til gengæld ville han have Freja, der er kærlighedens gudinde, og Solen og Månen.

Jætten var næsten færdig tre dage før tiden takket være sin superstærke hingst, Svadilfari, der nemt kunne slæbe de kæmpe klippestykker på plads omkring Asgården. Men guderne ville gøre alt for at forhindre, at jætten blev helt færdig. Så derfor forvandlede Loke sig til en dejlig hoppe, der skulle friste jættens hingst, Svadilfari.

Det lykkedes. Loke fik lokket hingsten ud i skoven, så jætten ikke fik mere hjælp til sit byggeri. Som straf blev jætten slået ihjel af tordenguden Thor og hans hammer, der hedder Mjølner. Den ottebenede Sleipnir kom til verden efter Svadilfari og hoppens (Lokes) stævnemøde.

shutterstock_31406689

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

©2018 Ridehesten Junior - en del af Wiegaarden Media

or

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

or

Create Account